mandag den 26. januar 2009

Il ya bocu de sonat qui jama du la tete - mon cheré

Der ringer mange toner inde i hovedet. Jeg mener at vi mødtes på La fayette, og det er eneste gang det lykkedes mig at overvinde min naivitet og generthed udover på dansegulvet. Der løb mange rygter dangang og det er vel også en af grundene til at tingene udvikler sig som de gjorde.Vi var så småt begyndt at ryge fede dengang og sådan som jeg husker det talte jeg meget om ufoer og universet jeg havde ike mange filtre dengang og det har jeg i og for sig stadigt ikke. Men rygtet gik ud på at du var fortvivlet over at du ikke kunne forstå hvad jeg sagde og gåe nedenunder til din mor for at hører hvad hun synes du skulle gører.Jeg kan godt huske turen til Skagen. Med voksen livet som leg...partner bytte hvor vildt og så havde je ikke modet til at tage lidt initiativ!Det får mig til at tænke at det der ligesom med Henrik Juul Jensen var tilfældet var at vi i højgrad var overladt til os selv. I princippet svigtet i en eller anden grad, men samtidig nyder og storforbruder af friheden og muligheden for sammen med jævnalderende at skabe os en identitet.Jeg har lige skrevet til jacob domino følgende, :Jeg har nogle gange talt med Risum om hvordan det kunne lade sig gører at samle den tid der gav så mange livs smæk engang fernis.carsten var oppe med noget om at der var grundlag for en film, men jeg tænkte for mig var det interessante at stjæle piger fra drengene på katedralskolen!At leve på sladderen om barberede ben og uautoriserede kører til at Moegaard og dyrerhaven.Frøs karate spark sammen med sin bror, da jeg skulle rede Boye forbandede Rav en sen nattetime på strøjet, Mens simon Heide kommer gående op af strøget efter uautoriseret indkøb og Peter Munck med en fundet kasse øl med indhold. Som skal vælge redningsmandens gerning eller at komme sikkert hjem.Eller Sade og Spadau Ballet i Musikhuset på uautoriseret visit på Museloftet.Depeche Mode, U2 og New order.Nu er der kommet os der kom på la faeyette på facebook - er det ikke på tide at samle rub og stub fra under bananpalmen.Sætte nye sladderkæder igang.Forøvrigt Den bedre halvdel af bisper familien er kommet på facebook!Hvad siger du skal vi ik´ holde et ordentligt brag af en firser fest.Jeg ved man kan lave VIP arrangementer på Natcaffee eller tale med Sct. Petris lounge, ...Måske kunne Niels Ancher fra halvanden overtales til sommer.Jeg har også set at Keld Tolstrup er på banen for de gamle KU'er. Eller sneidermann fra dengang det var fedt at være Frontløber.Jeg gik linen ud i Århus og der blev jeg en offentlig ejendom. Forstået på den måde at der var ikke nogle i min omgangskreds der havde mode til at sige at nu var det for meget tag deíg sammen ...jeg endte i et vakuum af forspildte muligheder, desværre forstod jeg ikke dengang at jeg havde mistet mig selv. jeg endte med at blive misbruger af Hash.Jeg har i dag en diagnosen på shistofreni, som blev udløst af mit førse længere forhold til en pige. Du har sikkert samme minde af den første du flyttede sammen - byggede redde og forsøgte med madlavning, tøjvask og samtidigt rejser til fremmede lande og byer. Ungdom og kærlighed er en farlig cocktail for en enspænder som mig. Efter at have oplevet "succes" med Cykelbudene i byen under Frontløberregi og syvmåned i syd- og mellem amerika, blev jeg duppet i Guatemala City efter fem år. Min mor sendte hende tilbage og hente mig, men jeg var væk et stykke tid fra omverdnen og jeg tror følelsen af at have mistet halvdelen af sig selv beskriver det meget godt, og sad tilbage med den dårlige halvdel.Ihvertfald umiddelbart efter jeg kom hjem fra den rejse blev jeg indlagt med diagnosen Skisofren med hash psykose. Så gik jeg der og trissede rundt et halvt år på en åben afdeling. Jeg fik et besøg af Carsten Holst det var det der var tilbage af gode gamle dage.For mig forbandt jeg penge og ambitioner med sværer tab. ET klinisk koldt klubhus med mad til opvarmning og ellers spørgelsestomt. Jeg ved ikke om du kan følge mig men jeg havde en brist i at kunne håndterer modgang - søge opgøret og konflikten for at rense luften. Jeg har stadig den dag i dag sammen angst for at blive afvist.Jeg tror det der gjorde at jeg virkede interlektuel var at jeg skulle konstruerer min egen verden som et modspil til det eksisterende og det endte også med at mit lille oprør blev til kampen for kampens skyld . jeg havde allerede tabt på forhånd.Der gik syv år før jeg igen fik modet til at spørge en kvinde om vi skulle sove sammen og hende blev jeg gift med fik barn og blev skilt fra efter syv år. Vi opbyggede en tilværelse og havde alt på plads materielt, men under processen mistede vi hinandenEfter det tog jeg til Cuba i tre mdr. for at få lidt medgang men tilværelse og lejlighed røg sig en tur. Og jeg havde stort set ingenting igen.Så kom der en frelsende engel og jeg frelste også hende . men det er der ikke nogen der kan holde til i længden. Vi sørger for at få skabt en tilværelse sammen og da det var lykkedes gik vi fra hinanden efter to år.Det skal dertil siges at det er min sygdom der får det hele til at briste da jeg ikke kan løse konflikterne sammen med de mennesker jeg elsker, men tager skylden på mig og bliverdestruktiv overfor mg selv og til sidst psykotisk. Jeg kunne havde mødt og lvet sammen med mange mennesker, hvis jeg havde været normal. Fører en almindelig samtale rundt om middagsbordet snakke om udekøkkener og nyt gulv i bryggerset.Man kan veloverordnet sige at jeg er stigmatiseret som uintigreret ung mand som eneste sidste bastion vil han ikke .....Jeg bruger tiden på at gå turer og læse bøger, gå i teateret. Højdepunktet er at få lov til at se min søn en gang om ugen eller hver fjortende dag i hans lejlighed, jeg håber bare han en dag får brug for mig eller bare ser at verden ikke er lige eller sort og hvid men fuldt af farver og nuancer.Jeg kommer ikke til at arbejde på fuld tid eller til en almindelig løn. Men håber at kunne skabe mig en tilværelse som teater maler til kulisser og scenebygning på frivillig basis. Det er det jeg gør i mit stille sind og leder frirum med åbenhed og frisind samtidigt med at få lov til at bidrage med det jeg kan....Ellers måjeg nøjes med en måned her og der ude i verden på budgetclass.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar